Tandlæge i København

Er du på udkig efter en ny tandlæge i København? Så er Curaeos tandlægerne det helt rigtige valg. Vi har flere moderne klinikker rundt omkring i København, og vi behandler alle former for tandproblemer. 

Er du allerede patient hos os, kan du nemt komme i kontakt med os, hvis du har behov for behandling. 

Find en god tandlæge i København

Hvad er en god tandlæge? Det er et spørgsmål, der kan frembringe mange forskellige svar alt efter, hvem man spørger. For nogen er det vigtigste en lav pris, imens andre vægter tryghed højest. For andre igen er det transporttid fra ens hjem eller måske arbejdsplads, der afgør hvilken tandlæge, man vælger. Derfor er svaret på spørgsmålet kort fortalt: Det kommer an på dine behov og præferencer. 

Hos Curaeos sætter vi en ære i, at vores kunder føler sig trygge og godt tilpas, når de kommer til én af vores klinikker. Vores tandlægeklinikker er moderne, hvilket sikrer en høj kvalitet og bedre behandlingsmetoder. Det er vores højeste prioritet, at du får den rette behandling til en fair pris. 

Herunder kan du få et overblik over vores tandlægeklinikker i København, så du kan finde den tandlæge, der passer bedst til dig. 

Tandlæge København K: Curaeos Palægade

Curaeos Palægade ligger centralt i København, kun 350 meter fra Kgs. Nytorv metro, så det er nemt at komme til og fra klinikken, uanset om du er på cykel, på gåben eller med offentlig transport. 

For os er det vigtigt, at du føler dig tryg ved at gå til tandlæge. Derfor sørger vi altid for, at din behandling foregår smertefrit. Har du tidligere haft dårlige oplevelser hos tandlægen, som måske endda har resulteret i tandlægeskræk, kan du trygt henvende dig til os. Hvis du oplyser os om din tandlægeskræk, kan vi sætte ekstra tid af til at sørge for, at du føler dig tryg og godt tilpas. 

Curaeos Palægade ser frem til at invitere dig indenfor i klinikken. 

Læs mere om Curaeos Palægade. 

Akut tandlæge København

Vi ved, hvor ubehageligt tandpine og tandsmerter kan være – og hvis du har brug for en akut tandlæge, ved du det med sikkerhed også. Derfor gør vi naturligvis vores til, at vi kan finde en tid til dig på dagen, hvor smerterne opstår. 

Læs mere om vores akut tandlæge både indenfor og udenfor åbningstid her. 

Ofte stillede spørgsmål

Vi oplever, at folk ofte sidder med en masse spørgsmål til det praktiske vedr. tandlæger i København. For at gøre det hele overskueligt for dig, har vi her samlet svarene på de spørgsmål, der oftest går igen. 

Hvis du sidder tilbage med andre spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her på siden, er du velkommen til at kontakte os for at høre mere. 

Hvad koster en tandlæge i København?

Der findes ikke én fast pris på tandlæge i København, da det i høj grad kommer an på, hvad du skal have lavet – og hvor du får det lavet. Priser på almindelige ydelser såsom tandundersøgelse og tandrensning er bestemt af regionerne, så der finder du en fast pris på tværs af alle tandlæger i København. 

På de såkaldte frie ydelser er priserne derimod op til den enkelte tandlæge. Frie ydelser er behandlinger som f.eks. kroner, bedøvelse, rodbehandling og implantater. 

Hos Curaeos tilbyder vi priser på de frie ydelser, som afspejler vores holdninger til kvalitet og ærlighed, og som samtidig fastsættes ud fra de faktiske omkostninger på klinikkens udstyr, materialeanvendelse og efteruddannelse.

Se vores fulde prisliste her. 

Kan jeg selv vælge hvilken tandlæge, jeg vil have?

Ja, det står dig frit for, hvis du har lyst til at udskifte din tandlæge. Måske vil du gerne have en tandlæge, der ligger tættere på din bolig, eller måske har du haft en dårlig oplevelse hos din nuværende tandlæge. Uanset hvad årsagen er, er det både gratis og nemt at skifte tandlæge. 

Hvordan skifter jeg tandlæge til Curaeos? 

Hvis du gerne vil skifte tandlæge til Curaeos, skal du bare give os et kald – så sørger vi for alt det praktiske. Det betyder, at vi også kan hjælpe med at indhente din journal fra din tidligere tandlæge, hvis du ønsker det. Derefter er det bare at bestille en tid, når du har brug for det. 

Får jeg tilskud, hvis jeg er medlem af sygeforsikring “danmark”?

Ja, hvis du er medlem i en tilskudsgivende gruppe af “danmark”, vil du få tilskud til dine tandbehandlinger. I praksis fungerer det sådan, at når du har fået udført en tilskudsgivende behandling, betaler du det fulde beløb for behandlingen i klinikken. Efterfølgende vil “danmark” overføre tilskuddet direkte til din konto. 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt den gruppe, som du tilhører, kan få tilskud, skal du kontakte “danmark”, som kan give dig den information, du har brug for. 

Har du brug for en tandlæge i København?

Hvis du har brug for en ny tandlæge i København, er du velkommen til at kontakte os. Så sørger vi for at finde den bedste løsning til dig og dine tænder.