Tandkirurgi

Tandkirurgi er nødvendigt, når en behandling er så kompleks, at det er nødvendigt at skære i vævet. Det kan for eksempel være ved fjernelse af udfordrende visdomstænder, ved indsættelse af tandimplantater eller genopbygning af knogler.

Hos Curaeos er det erfarne uddannede specialister, der udfører tandkirurgiske indgreb, og du vil altid være i trygge hænder.

Find din Curaeos klinik her

Gør det ondt?

Hos Curaeos tilbyder vi smertefri tandbehandling. Tidligere har tandlægebehandlinger været forbundet med smerte, og det er en af grundene til, at nogle lider af tandlægeskræk. Men med moderne udstyr er det i dag muligt at behandle smertefrit.

Vi bruger effektiv lokalbedøvelse ved alle kirurgiske indgreb, og vi gør vores allerbedste for, at du mærker mindst mulig smerte og ubehag. Curaeos tilbyder, på flere af vores klinikker, desuden tandbehandlinger i fuld narkose til patienter, som lider af meget tandlægeskræk.

Det er helt normalt at være spændt før en operativ behandling. Hvis du ønsker at få lidt beroligende medicin inden, skal du oplyse os om dette i god tid.

Fjernelse af tand

En af de mest almindelige kirurgiske indgreb i tandlægepraksis er kirurgisk fjernelse af tænder. Det kan eksempelvis være en visdomstand. Ofte fjernes visdomstænderne, hvis de ikke sidder hensigtsmæssigt. Det kan være, at der ikke er nok plads til tanden i tandsættet, og den generer nabotænderne. Det kan i nogle tilfælde give infektion og smerte, og der vil være forhøjet risiko for huller. I disse tilfælde er det vores anbefaling at fjerne visdomstanden.

Inden vi går i gang med at fjerne tanden, vil du blive lokalbedøvet, så du får en smertefri behandling. Når bedøvelsen virker, lægger vi forsigtigt et lille snit og skubber tandkødet til side, så vi kan komme ned til kæbebenet. Herefter fjerner vi visdomstanden. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne knogle omkring tanden for, at den kan løsnes. Det kan også være nødvendigt at dele tanden op, hvis den sidder uhensigtsmæssigt eller har rødder, der sidder hver sin vej. Når visdomstanden er fjernet, lukker vi såret med et par sting. Operationen foregår naturligvis under steril opdækning.

Læs mere og få gode råd om fjernelse af visdomstænder her.

Andre behandlinger, der typisk kræver kirurgiske indgreb:

  • Implantater
  • Knogleopbygning
  • Parodontalkirurgi
  • Rodspidsamputation
  • Bortoperation af cyster
  • Kosmetisk tandkødsoperation
  • Behandling af betændelse i kæber
  • Slimhindekorrektioner

BEHANDLINGER