Tandblegning

Du kan få dine hvide tænder tilbage med en tandblegning. Behandlingen reducerer misfarvninger og giver dig et hvidere smil.

Overvejer du at få en tandblegning, anbefaler vi, at du henvender dig til os for at få råd og vejledning om de forskellige metoder. Hos Curaeos har vi stor erfaring med kosmetiske tandbehandlinger, og vi kan rådgive dig om løsningerne.

Find din Curaeos klinik her

Hvor hvide bliver tænderne med tandblegning?

Det er forskelligt fra patient til patient, hvor hvide tænderne bliver efter en tandblegning. Der findes ikke et standardsystem til at måle tændernes farve på, men den mest udbredte er VITA skalaen, som bruges verden over. Skalaen inddeler i fire base farver:

  • A – rødlig brun
  • B – rødlig gul
  • C – grå
  • D – rødlig grå

I kategori A er der fem nuancer af farver, mens der i kategori B, C og D er fire forskellige.

Dine tænder har ikke den samme farve. Typisk er dine hjørnetænder mere gule end dine fortænder. Når vi udfører en tandblegning, er målet at få flotte hvide tænder, men vi går stadig efter et naturligt udseende.

Hvor længe holder en tandblegning?

Tandblegning er ikke en permanent behandling. Resultat og holdbarhed varierer fra person til person alt efter livsstil og vaner. For eksempel er kaffe, te, rødvin og cigaretter nogle af de faktorer, der kan forårsage misfarvninger på tænderne. God mundhygiejne er selvfølgelig med til at bevare et flot og hvidt resultat. Som udgangspunkt kan man sige, at resultatet efter en tandblegning kan ses i et til flere år afhængig af livsstil.

Hvordan holder jeg tænderne hvide?

Der er mange årsager til, at der opstår en gullig farve eller misfarvninger på tandemaljen. Fælles for os alle er, at tænderne bliver mere gule, efterhånden som vi bliver ældre, fordi emaljen slides, og tandbenets varmere nuance vil komme mere og mere til syne.

Der er også en række specifikke eksterne faktorer, som har tendens til at misfarve tænderne. Det er blandt andet te, kaffe, rødvin, rygning og visse typer af medicin. Store mængder af juice eller sodavand eksempelvis cola kan også give misfarvninger.

Men der er også andre faktorer, som påvirker farven på tænderne. Rent genetisk er nogle mennesker født med hvidere tænder end andre. Derfor kan du simpelthen være heldig at have arvet hvide tænder.

Du kan mindske misfarvninger ved at passe godt på tænderne. God mundhygiejne er essentielt, så sørg for at børste tænderne grundigt to gange dagligt, vær flittig med tandtråden, og overhold dine regelmæssige undersøgelser hos tandlægen.

Derudover kan du skylle munden med vand, efter du har indtaget kaffe, te, juice eller sodavand. På den måde kan du mindske risikoen for misfarvninger.

Kan alle tænder bleges?

Alle tandsæt er forskellige, og der er nogle tænder, som vi ikke anbefaler at blege. Derfor er det en god idé at kontakte os og få en snak om dit tandsæt og dine ønsker.

Derudover kan fyldninger og keramiske kroner ikke bleges, og det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at udskifte dem efter en tandblegning. Overvejer du at få en tandblegning, anbefaler vi derfor, at du kontakter os, så vi sammen kan få en snak om, hvad der er bedst for dig og dine tænder.

Er tandblegning skadeligt?

Det er ikke skadeligt at få foretaget en professionel tandblegning hos os. Men det er vigtigt, at du følger vores anvisninger nøje, så processen bliver helt korrekt. Nogle patienter oplever, at der efterfølgende kan opstå isninger i tænderne samt ømhed i tandkødet. Det går over af sig selv efter et stykke tid.

Men husk at der findes blegemetoder, som ikke er sunde for tænderne. Du kan altid kontakte en af Curaeos’ tandlæger for at få råd og vejledning. Vi har stor erfaring med kosmetiske tandbehandlinger og kan hjælpe dig med at træffe det rigtige valg.

Find din Curaeos klinik her

BEHANDLINGER