Rodbehandling

Bare tanken om en rodbehandling kan få mange til at vrænge ansigt. Men i dag udfører dygtige tandlæger rodbehandlinger helt uden, at du mærker smerte. Hos Curaeos har vi stor ekspertise i at foretage rodbehandlinger, og vi tilbyder smertefri behandling.

Find din Curaeos klinik her

Hvad er en rodbehandling?

En rodbehandling er en kompliceret behandling, hvor betændt nervevæv renses ud fra tandens krone og rodkanaler. Når kronen og kanalerne er renset, fyldes rodkanalerne med et særligt materiale, som kaldes “guttaperka”. Det er et gummilignende materiale, som sørger for, at bakterier ikke kan inficere kanalerne igen. Nu kan knoglen hele igen, og tanden får efterfølgende en fyldning af plast eller en krone som erstatning for den fjernede tandsubstans.Vi anbefaler, at du får foretaget en røntgenkontrol af knoglen efter et år for at kontrollere helingsprocessen.

Hvornår er en rodbehandling nødvendig?

Der kan være forskellige årsager til, at en rodbehandling er nødvendig. Det kan for eksempel være en knækket tand eller et slag på en tand, som kan give anledning til, at en nerve skades eller overrives. Det kan også være et dybt cariesangreb eller et hul, der på sigt giver infektion i tandens nerve, fordi bakterier trænger ind. Overordnet kan man sige, at hvis tandens nerve er beskadiget, betændt eller død, skal der foretages en rodbehandling.

Formålet med en rodbehandling vil typisk være at redde en tand eller at fjerne smerte, men det kan også være for at forhindre den betændte tilstand i at sprede sig mere i munden. Smerterne fra en beskadiget, betændt eller død nerve er ofte store, men der kan også være tilfælde, hvor det slet ikke bemærkes. En rodbehandling kan altså være løsningen, hvis du har vedvarende smerte eller betændelse i nerven.

Hvad skal der ske efter behandlingen?

De første par dage efter behandlingen kan området omkring tanden være irritabelt, men de fleste oplever ikke decideret smerte.

Den rodbehandlede tand vil være mere skrøbelig efter behandlingen sammenlignet med en sund og rask tand. En rodbehandlet tand knækker lettere, og det er derfor vigtigt, at du passer godt på tanden.

Et år efter rodbehandlingen anbefaler vi, at du får foretaget en røntgenkontrol for at kontrollere helingsprocessen. For at styrke din tand, anbefaler vi, at du får en krone på. Det gælder især for kindtænder, som dagligt udsættes for meget belastning.

Gør en rodbehandling ondt?

Nej, en rodbehandling gør ikke ondt. Hos Curaeos udfører vi smertefri rodbehandling. Vi lægger altid ud med at give dig lokalbedøvelse. Det sker med en meget tynd nål for også at nedbringe det eventuelle ubehag ved stikket.

Vi ved, at mange patienter kan være spændte eller nervøse op til et tandlægebesøg. Vi gør altid vores bedste for, at alle patienter føler sig trygge og får den bedst mulige oplevelse i klinikken.

Vi tager ekstra hensyn til patienter med tandlægeskræk. Hvis du lider af tandlægeskræk, må du meget gerne oplyse det, når du booker hos os. På den måde sikrer vi, at vi sætter ekstra tid af til din behandling. Læs mere om tandlægeskræk her.

Find din Curaeos klinik her

BEHANDLINGER