Tandprotese

Der er flere muligheder, hvis du vil have erstattet en eller flere mistede tænder. En af løsningerne er en aftagelig tandprotese. Hvis der skal erstattes flere tænder, kan en protese være en god løsning.

Hvis protesen for eksempel erstatter en eller flere mistede tænder, men ikke dem alle, kaldes det en delprotese. Hvis du er tandløs, eller der blot sidder tænder, som er i dårlig stand, tilbage i munden, vil man typisk benytte en helprotese, som altså erstatter hele tandsættet. Tidligere kaldte man en helprotese for gebis. Hvad enten der er tale om en del- eller helprotese udformes og placeres tænderne, så protesen ser meget naturlig ud.

Find din Curaeos klinik her

Er du i tvivl om, hvordan du vil have erstattet en eller flere mistede tænder, er du altid velkommen til at kontakte os og høre mere om de forskellige muligheder. Hos Curaeos har vi stor erfaring med erstatning af mistede tænder, og vi kan rådgive dig om løsningerne.

Hvad er en protese?

Der findes flere forskellige typer af proteser, men de mest udbredte er helproteser, som består af akryl med protesetænder, lavet af akryl eller porcelæn.

Hvis du skal have en delprotese, holdes protesen på plads af bøjler på dine nabotænder. Hvis du skal have en helprotese, sidder den fast ved hjælp af undertryk. Protesen er udformet, så den passer til dine gummer og kan dermed blive siddende i munden ved hjælp af tryk. I nogle tilfælde vil vi anbefale en implantatunderstøttet helprotese for at få protesen til at sidde bedre fast. Ved hjælp af implantater kan protesen fæstnes ved hjælp af en låsefunktion og dermed sidde bedre fast. Det kaldes også en tryklåsprotese.

Uanset, om du skal have en del- eller en helprotese, vil protesen blive fremstillet specielt til din mund. Det er vigtigt, at protesen passer helt nøjagtigt, så den fungerer optimalt og ikke er til gene for dig. Din nye protese kommer til at se naturlig ud. Den vil udformes så den ligner dit naturlige tandkød og dine naturlige tænder.

Hvor længe holder en protese?

Det er forskelligt, hvor længe en protese holder, men for at passe bedst muligt på protesen er vedligeholdelse essentielt.

I de fleste tilfælde vil protesen holde i flere år, men varigheden afhænger af mange faktorer, blandt andet hvor meget den belastes, samt hvordan din mund, gummer og kæbe udvikler sig gennem årene.

Hvordan rengør jeg en protese?

Det er vigtigt at rengøre protesen. Fyld for eksempel vasken med varmt vand og børst protesen med helt almindelig sæbe ved hjælp af en protesebørste.

Husk altid at holde godt fast. Hvis du taber protesen, er der risiko for, at den går i stykker.

Vi anbefaler, at du tager protesen ud om natten, så gummerne får hvile. Dog anbefaler vi, at du lader den blive siddende om natten, såfremt du har svage resttænder eller problemer med kæber og led. I så fald vil protesen virke beskyttende som en bideskinne. Hvis du er i tvivl om, hvad der er den bedste løsning for dig, er du altid velkommen til at kontakte os.

Find din Curaeos klinik her

Skal jeg gå til eftersyn hos tandlægen, når jeg har protese?

Ja. Din protese og dine gummer skal undersøges regelmæssigt. Vi kontrollerer din generelle sundhedstilstand i munden, og vi er blandt andet særligt opmærksomme på tryksår og svampeinfektioner. Herudover tjekker vi dine gummer, for det er vigtigt, at protesen tilpasses, efterhånden som dine gummer svinder ind.

BEHANDLINGER