Plastfyldning

En plastfyldning foretages typisk efter en udboring af et hul i en tand. Hvis hullet ikke bliver behandlet og fyldt ud, vil det blive dybere, og der opstår betændelse og smerte. Men plastfyldninger anvendes også ved behandling af små revner i tænderne, flækkede tænder og ved rodbehandlinger. Fyldningen er med til at beskytte tanden mod bakterier.

Hvorfor vælge en plastfyldning?

I dag foregår næsten alle fyldninger med meget stærkt plastmateriale. Plasten kan limes til tanden og vil også hjælpe med at holde tanden sammen og dermed nedsætte risikoen for revnedannelser i tandens væv.

Tidligere brugte man fyldninger af amalgam (såkaldte sølvfyldninger), men det er ikke en god løsning for hverken mennesker eller miljøet. En plastfyldning er også en langt bedre løsning rent kosmetisk, da den ikke kan ses. Plasten kan bygges op i forskellige nuancer og formes ned til mindste detalje, hvilket betyder, at en plastfyldning ser meget naturligt ud.

Hos Curaeos har vi stor erfaring med plastfyldninger og sørger for, at du får et flot og naturligt resultat.

Hvordan foregår en fyldning?

Efter en udboring af et hul, fylder vi hullet. Først forbehandler vi tanden med et bindingsmateriale, som skal sikre, at fyldningen sætter sig fast til dine tandvægge. Dernæst fylder vi hullet med plastmaterialet, som kondenseres op mod tandens vægge, så fyldningen bliver helt tæt. Til slut belyser vi plasten med en lampe, der starter en kemisk reaktion, som gør plasten helt hård.

Når tanden er færdig, tjekker vi højden af tanden ved hjælp af sammenbidspapir. Hvis den er for høj, sliber vi fyldningen, så den passer perfekt i højden. Til slut former vi plasten, så den kommer til at ligne en naturlig tand og passe sammen med resten af dine tænder.

Kan I udskifte mine sølvfyldninger?

Gamle sølvfyldninger pynter ikke just i munden, men herudover kan en gammel sølvfyldning forårsage, at en tand revner eller knækker. Hos Curaeos kan vi skifte dine gamle sølvfyldninger med moderne plastfyldninger, som er en bedre og mere holdbar løsning. Desuden kan plasten formes, så den passer perfekt ned i tanden, og vi kan justere farven, så den passer til dine tænders naturlige farve.

Find din Curaeos klinik her

BEHANDLINGER