Paradentose

Rigtig mange voksne lider af paradentose. Det kaldes også for “de løse tænders sygdom”, hvilket er en god beskrivelse, da paradentose får tænderne til at løsne sig og i nogle tilfælde falde ud, hvis der ikke sættes ind med paradentosebehandling.

Paradentose opstår, hvis tandkødet over længere tid har været udsat for bakterier. Det vil starte ud som tandkødsbetændelse, hvor du vil opleve, at dit tandkød er rødt, hævet og har let til at bløde. Det er vigtigt, at du opsøger os med det samme, hvis du har mistanke om paradentose. Ved at sætte ind tidligt kan paradentosen ofte begrænses eller standses helt.

Find din Curaeos klinik her

Hvad er paradentose?

Paradentose, paradontose eller parodontitis. Der er tale om den samme diagnose.

Det er en bakterierelateret sygdom, der begynder som en tandkødsbetændelse, men kan udvikle sig til paradentose, hvis betændelsen ikke bliver behandlet.

Ved et paradentoseangreb vil tænderne blive løse og kan til sidst falde ud, fordi knoglen, der bærer tænderne, langsomt forsvinder.

En sund og rask tand består af en krone og en rod. Tandroden sidder fast til knoglen og kæben på grund af en masse fibre, som kaldes paradontale fibre. De sørger for, at tanden og kæbeknoglen ikke kommer direkte i kontakt. Tænderne hviler altså ikke direkte på knoglen, men hænger i en masse små fine tråde: Paradontal-membranen.

Når en tand angribes af paradentose, nedbrydes tandens knogle og fibre, hvilket over længere tid resulterer i, at kæbeknoglen forsvinder. Hermed mister tanden sit fæste, og på sigt kan tanden ikke klare belastningen og vil risikere at falde ud.

Cirka 10 procent af paradentosepatienterne udvikler en meget aggressiv form for paradentose, som angriber mere lokalt i stedet for hele tandsættet. Hvis du lider af denne form for paradentose, udvikler sygdommen sig langt hurtigere og mere aggressivt. Derfor anbefaler vi også, at du kontakter os og får behandling med det samme, du finder ud af, at den er gal.

Hvordan behandler man paradentose?

Der er forskellige behandlinger alt efter, hvor stort problemet er. I de lette tilfælde kan du i samråd med os bremse eller stoppe udviklingen ved bedre renholdelse af tænderne, mens det ved de mere fremskredne tilfælde er nødvendigt med et kirurgisk indgreb.

Paradentose er forårsaget af bakterier, og derfor vil vi i alle tilfælde starte ud med at minimere bakterierne som tænder, tandkød og knogle er udsat for. Din mundhygiejne skal altså forbedres, og vi kan vise dig, hvordan du børster tænder korrekt samt bruger tandtråd eller mellemrumsbørster til at fjerne bakterierne mellem tænderne.

Herudover vil vi foretage en grundig tandrensning for at fjerne tandsten og plak. Det er vigtigt at fjerne tandsten, da netop tandsten gør det nemmere for bakterierne at trænge ind. Når vi fjerner tandsten, vil vi samtidig gå ind og minimere bakteriebelægningen og derved nedsætte det sygdomsfremkaldende potentiale.

Denne behandling kaldes ofte “paradentosebehandling”, og vi anbefaler, at behandlingen gentages én gang hver tredje måned for at bremse udviklingen.

Selvom udviklingen bremses ved at holde tænderne rene, kan der være behov for et kirurgisk indgreb. Det kan skyldes, at der er belægninger eller tandsten på rodoverfladen, som ikke kan fjernes ved en rensning.

Her foretager vi som oftest et lille kirurgisk indgreb i tandkødet for at kunne komme ind og rense rodoverfladen grundigt. Efter indgrebet syr vi tandkødet forsigtigt sammen igen.

Det er vigtigt, at du skyller området grundigt med klorhexidin i de efterfølgende dage. Vi vil forsigtigt fjerne dine sting nogle dage efter operationen.

Du kan opleve en smule ømhed omkring det opererede område i dagene efter. Du kan tage almindeligt smertestillende medicin såsom ibuprofen (Ipren) eller paracetamol (Panodil).

Hvis du er ryger, vil vi opfordre dig til et rygestop, fordi paradentose forværres markant ved rygning. Rygere har også markant højere risiko for at blive ramt af paradentose i forhold til ikke-rygere, fordi rygning påvirker kroppens immunforsvar, og kroppen vil dermed have sværere ved at forsvare sig overfor bakterieangrebet.

Hvad skal der ske efter paradentosebehandlingen?

Du kan føle, at tænderne er en anelse mere løse de første par dage efter behandlingen, men med tiden vil de føles mere faste, fordi infektionen er reduceret. Tandkødet vil blive mere fast og få sin lyserøde farve tilbage, og tandkødslommerne bliver mindre, fordi tandkødet ikke længere er hævet.

Hvis behandlingen er succesfuld, vil du ikke miste yderligere knogle, men knoglen genopbygges ikke, og det mistede vil altså ikke komme tilbage.

Det er essentielt, at vi følger udviklingen løbende, og at du vedligeholder en god mundhygiejne efter behandlingen, ellers kan sygdommen blusse op igen – endda med fornyet kraft.

Hvordan ved jeg, om jeg har paradentose?

Tegn på paradentose kan være dårlig ånde, rødt eller blødende tandkød eller pus fra tandkødslommerne. Tænderne vil med tiden blive løse, og i nogle tilfælde vil de flytte sig, fordi knoglen, der holder dem på plads, langsomt forsvinder. Tandkødet vil trække sig tilbage, og dine tandrødder og -halse vil komme til syne. Dette kan give isninger i tænderne.

Hvis du er i tvivl, så opsøg os med det samme for at få en afklaring. Hvis vi sætter tidligt ind, kan vi bremse eller stoppe udviklingen.

Find din Curaeos klinik her

Hvordan forebygger jeg paradentose?

Det anslås, at cirka 40 procent af den danske befolkning udvikler paradentose i større eller mindre grad i løbet af deres levetid. Men du kan selv gøre meget for at forebygge.

En god mundhygiejne er altafgørende. Det er derfor vigtigt at børste tænder to gange dagligt med en korrekt tandbørsteteknik samt brug af tandtråd, tandstikkere eller mellemrumsbørster. Herudover er det vigtigt, at du overholder dine regelmæssige undersøgelser, så vi med jævne mellemrum kan give dit tandsæt en grundig tandrensning samt tjekke din generelle sundhedstilstand i munden.

Dog har nogle personer forhøjet risiko for at blive ramt af paradentose.

  • Rygere har højere risiko end ikke-rygere.
  • Personer, der er i behandling med medicin, som svækker immunforsvaret.
  • Personer, der lider af nogle typer af immunsygdomme.
  • Personer, der lider af diabetes har ofte en mere aggressiv paradentose. Det ses særligt, hvis sygdommen ikke er reguleret, og blodsukkeret dermed ikke er under kontrol.

BEHANDLINGER