Knækket tand

Uanset, om du blot har slået en lille flig af en tand, eller hele tandens krone er knækket, er det vigtigt at kontakte os hurtigst muligt for at få behandling. I nogle tilfælde vil du ikke mærke smerte, mens det i andre tilfælde kan give kraftige smerter og isninger.

En tand kan knække eller flække af mange årsager og på mange måder, og behandlingen afhænger af, hvor alvorlig skaden er.

Find din Curaeos klinik her

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har knækket en tand?

Kontakt os med det samme, så vi kan vurdere, hvor stor skaden er. Du kan risikere, at skaden bliver værre, hvis du venter.

Det kan du med fordel gøre:

  • Sørg for at holde munden ren og skyl grundigt med vand.
  • Gem det afknækkede tandstykke. I nogle tilfælde kan vi lime stykkerne sammen midlertidigt. Skyl tandstykket under rindende vand, og opbevar det derefter i et glas mælk eller vand. Alternativt kan det opbevares i munden, hvis du ikke har adgang til vand eller mælk.
  • Hvis det bløder fra området, hvor tanden er knækket, kan du med fordel stoppe blødningen med et rent stykke gaze eller køkkenrulle. Herefter kan du køle med is i et rent vistestykke. Det kan nedsætte hævelse og smerte.

Hvorfor knækker tanden?

Der kan være mange årsager til, at en tand knækker. Tanden kan have fået for stor belastning ved at have bidt på noget hårdt eller fået et slag.

Tænder, der i forvejen er svage, har større risiko for at knække eller flække. Det kan for eksempel være en rodbehandlet tand. En anden velkendt årsag kan være et stort hul i tanden. Hullet kan have svækket tanden så meget, at noget af overfladen falder sammen og knækker af.

Tænder, der har fået sølvfyldning, har også en tendens til at revne, fordi materialet skiftevis trækker sig sammen og udvider sig, hvilket kan føre til spændinger i tanden. Hvis tanden er i risiko for at revne, vil det ofte kunne ses, inden det går helt galt, og man kan med fordel skifte den gamle sølvfyldning med en plastfyldning eller en krone for at forhindre skaden.

Ligegyldigt om tandskaden er lille eller stor, anbefaler vi, at du opsøger os øjeblikkeligt, så vi kan vurdere skaden og behandle dig.

Find din Curaeos klinik her

Hvordan behandles en knækket tand?

Behandlingen afhænger af, hvor alvorlig tandskaden er. Vi vil først og fremmest vurdere skadens omfang.

I nogle tilfælde kan vi reparere med en tandfyldning, men i mere alvorlige tilfælde er en krone nødvendig. I tilfælde hvor tanden er knækket, og nerven også er beskadiget, vil det være nødvendigt at rodbehandle og efterfølgende forsyne tanden med en krone.

Hvis det ikke er muligt at redde tanden, kan vi hos Curaeos tilbyde forskellige løsninger for at erstatte den mistede tand. Læs mere om erstatning af tænder her.

BEHANDLINGER