Bideskinne

Hovedpine, tyggesmerter, ømme kædeled og spændinger i hals og nakke. Hvis du til tider vågner med hovedpine og spændinger i kæben og nakken, kan det være et tegn på, at du skærer tænder eller bider uhensigtsmæssigt sammen. En bideskinne kan afhjælpe problemet.

Find din Curaeos klinik her

Hvad er en bideskinne?

En bideskinne er en plastskinne, som aflaster tygge- og kæbemusklerne, hvis du for eksempel har et skævt bid eller skærer tænder. Den forhindrer ikke, at du skærer tænder, men den forhindrer, at du slider unødigt på tænderne og hjælper kæbemusklerne til at slappe af. Men hvis du har et skævt bid, kan du også overveje at tilrette biddet med tandregulering.

Der findes forskellige typer af bideskinner, og vi hjælper dig med at vælge den rigtige til netop dit behov. Hos Curaeos laver vi bideskinnen specielt tilpasset dig og dine tænder. Bideskinnen fremstilles ud fra dit tandaftryk, så den passer lige nøjagtig til dit tandsæt.

Hvordan bruger man en bideskinne?

Bideskinner bruges af de fleste om natten, da det er her, du har en tendens til at skære tænder eller bide tænderne hårdt sammen, helt uden du bemærker det. Der vil desuden ofte være en sammenhæng mellem at skære tænder og bide tænderne hårdt sammen.

Nogle vælger også at bruge bideskinnen om dagen for at hjælpe kæbemusklerne med at slappe af.

Hvordan får jeg en bideskinne?

Hvis du har mistanke om, at du skærer tænder eller bider uhensigtsmæssigt sammen, anbefaler vi, at du kommer til en konsultation, så vi kan vurdere, hvad der vil være den rette behandling. Såfremt vi mener, en bideskinne kan være en god løsning, vil vi tage røntgenbilleder samt aftryk af dine tænder. Det skal bruges til at fremstille din bideskinne.

14 dage efter, at du har taget bideskinnen i brug, anbefaler vi et kontrolbesøg, hvor vi undersøger, om bideskinnen sidder, som den skal, eller om vi skal tilpasse den.

Oplever du, at din bideskinne sidder løst, vipper eller i det hele taget generer eller føles ubehagelig, er det vigtigt, at du kontakter os, så problemet ikke bliver værre.

Find din Curaeos klinik her

Gode råd til brug af bideskinne:

  • En bideskinne virker kun, når du bruger den. Derfor er det vigtigt, at du husker at bruge den for at opnå den ønskede effekt.
  • Hav ekstra fokus på din mundhygiejne. Dine tænder skal altid være være rene, når du indsætter bideskinnen.
  • Hold bideskinnen ren. Der kan samles mange bakterier i en bideskinne, og derfor skal du altid sørge for at holde den ren. For at fjerne bakterier skal bideskinnen skylles med vand og børstes med tandbørsten (uden brug af tandpasta) hver gang, du tager den ud af munden og hver gang, inden du indsætter den.
  • Opbevar den rent og tørt. Hvis bideskinnen er våd eller fugtig, vil der samles bakterier. Derfor skal du altid opbevare din bideskinne i den beholder, du har fået udleveret den i.
  • Brug ikke tandpasta på bideskinnen. Tandpasta kan indeholde slibemiddel, som kan lave ridser i bideskinnen. I ridserne kan der samle sig bakterier.
  • Brug ikke kogende vand til at rengøre. Det kan ødelægge formen på bideskinnen.

BEHANDLINGER